Cybertruslen
Lister
Center for Cybersikkerhed er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste og består af syv afdelinger som vist på dette organisationsdiagram.
Center for Cybersikkerhed (CFCS) er nationalt kompetencecenter for cybersikkerhed. Vi vurderer cybertruslen mod Danmark og sikrer løbende et nationalt situationsbillede på cyberområdet. Med afsæt i vores viden om cyberaktører, deres metoder og intentioner, rådgiver vi myndigheder og virksomheder for at styrke cyberresiliensen i det danske samfund.
CFCS støtter samfundets sektorer i deres arbejde med at opbygge et stærkt cyberforsvar og være robuste i tilfælde af cyberangreb. Vores særlige viden, nationale overblik og rådgivning leverer det fundament, som myndigheder og virksomheder kan bygge deres digitale cyberforsvar på.
Centeret er desuden myndighed for informationssikkerhed og beredskab på teleområdet og national it-sikkerhedsmyndighed.
Centeret er en sektor i FE og består af syv afdelinger:
Afdelingen producerer rådgivningsmæssig viden om cyber- og informationssikkerhed. Afdelingen varetager desuden CFCS' rolle som national myndighed for informationssikkerhed og beredskab i telesektoren.
Afdelingen har til opgave at udarbejde analytiske produkter om cybertruslen, herunder blandt andet generelle og sektorspecifikke trusselsvurderinger samt undersøgelsesrapporter. Viden om trusselsaktørers intention og kapacitet er forankret i afdelingen.
Afdelingen for cyberoperationer har til opgave at opdage, analysere og bidrage til at imødegå sikkerhedshændelser hos statslige myndigheder, Forsvaret og private virksomheder, der varetager samfundsvigtige funktioner. Indsatsen fokuserer på de mest avancerede angreb, der oftest udføres af statsstøttede aktører, eller cyberangreb, der i øvrigt kan påvirke det danske samfund i væsentlig grad.
Afdelingen varetager opgaven som national it-sikkerhedsmyndighed, herunder på vegne af NATO og EU. Afdelingen sikkerhedsgodkender og fører tilsyn med elektroniske informationssystemer og installationer, der behandler klassificerede informationer. Afdelingen leder og kontrollerer endvidere den militære it-sikkerhedstjeneste på Forsvarsministeriets område og yder rådgivning om cyber- og informationssikkerhed til myndigheder på Forsvarsministeriets område. Afdelingen udfører sikkerhedsteknologiske undersøgelser og tekniske sikkerhedseftersyn.
Afdelingen yder generel rådgivning om cyber- og informationssikkerhed, herunder rådgivning til myndigheder og virksomheder i samfundsvigtige sektorer samt til leverandører til disse.
Afdelingen har til opgave at opdage, analysere og bidrage til at imødegå sikkerhedshændelser hos de statslige myndigheder og virksomheder, der er tilsluttet CFCS' netsikkerhedstjeneste. På sigt vil afdelingen være ansvarlig for at tilvejebringe et nationalt cybersituationsbillede. Afdelingen er desuden centralt operativt kontaktpunkt i forhold til myndigheder og virksomheder i samfundsvigtige funktioner, herunder ift. EU og NATO.
Afdelingen bidrager blandt andet til det strategiske samarbejde om cybersikkerhed med myndigheder og virksomheder i samfundsvigtige funktioner inden for rammerne af den nationale cyber- og informationsstrategi samt en række internationale opgaver. Derudover har afdelingen ansvar for CFCS’ eksterne kommunikation.
Center for Cybersikkerheds arbejde er reguleret af Lov om Center for Cybersikkerhed. Loven blev senest opdateret i juni 2019.
Bekendtgørelse nr. 836 af 7. august 2019 af lov om Center for Cybersikkerhed