Som led i den politiske aftale om lovforslag for Center for Cybersikkerhed besluttede parterne bag forsvarsforliget i 2019 at nedsætte et offentlig-privat Cybersikkerhedsråd. Med den politiske aftale om et styrket dansk cyberforsvar fra juni 2021 besluttede regeringen og forsvarsforligskredsen at videreføre Cybersikkerhedsrådet. Cybersikkerhedsrådets rammer og kommissorium er blevet revideret ifm. nedsættelsen af rådet for perioden 2024-2027.
Cybersikkerhedsrådet er sammensat af medlemmer fra erhvervslivet, myndigheder, forbrugersiden og forskningsverdenen. Medlemmernes faglighed spænder bredt, og rådet har dermed både strategiske, juridiske og teknologiske kompetencer.
Cybersikkerhedsrådet har følgende arbejdsområder:
- Bidrage strategisk til arbejdet med den nationale cyber- og informationssikkerhedsstrategi.
- Bidrage strategisk til udvikling af relevante cybersikkerhedskompetencer blandt borgere, virksomheder og medarbejdere, herunder f.eks. inden for uddannelse og forskning.
- Komme med anbefalinger til regeringen og erhvervslivet, som skal bidrage til et generelt løft af den digitale sikkerhed i dansk erhvervsliv, herunder styrke rammerne for den digitale sikkerhed for SMV’er. Hertil kan rådet understøtte, at et højt digitalt sikkerhedsniveau kan blive en konkurrencefordel for dansk erhvervsliv.
Bidrage til videndeling, rådgivning og vejledning i forhold til trusler, sårbarheder, hændelser og cyberøvelser til relevante parter.
- Bidrage til den danske indsats i forbindelse med den årlige cybersikkerhedsmåned i oktober.
- Fungere som advisory board for Cybersikkerhedspagten. Rådet skal i den sammenhæng være med til at sikre et strategisk og forpligtende samarbejde mellem pagtens medlemmer, offentlige myndigheder og andre centrale interessenter. Som advisory board skal rådet identificere uudnyttede potentialer samt bidrage med input til eksisterende indsatser og oplæg til nye tiltag. Cybersikkerhedspagten skal årligt levere en statusrapport til rådet.
- Forperson: Jacob Herbst, Chief Technical Officer, Dubex
- Christel Teglers, partner, Kromann Reumert
- Claus Westergaard Kraft, Senior Vice President, Head of Solutions, TDC Erhverv
- Finn Vagner, adm. Direktør, Danish Cloud Community
- Frederik Lilleøre Jæger, CISO, Ørsted
- Gert Læssøe Mikkelsen, Head of Security Lab, Alexandra Instituttet
- Henning Mortensen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed
- Henrik Grubak, it-afdelingsleder i Cyberdivisionen og næstformand i HK Forsvarets Landsklub
- Ingrid Colding Jørgensen, Deputy CISO, Novo Nordisk
- Jacob-Steen Madsen, Chef, DKCert
- Jens Myrup Pedersen, Professor i cybersikkerhed, Aalborg Universitet
- Karsten Brinkmann, CISO og SVP, TDC NET
- Klaus Larsen, It-direktør, Region Nordjylland
- Kristina Skovdal, direktør i Koncern It, Københavns Kommune
- Lotte Pape Topholt, Head of IT, Eurowind Energy
- Per Jensen, næstformand, Forbrugerrådet Tænk
- Pia Strehmel, Chef for sikkerhedsrisiko, Nordea
- Sarah Aalborg, Chief Information Security Officer, Tivoli
- Shayma Yassen, Manager, Cyber Risk & Resilience Team, Deloitte
Rådet kan efter behov nedsætte følge- eller arbejdsgrupper. Rådet sekretariatsbetjenes af et tværministerielt sekretariat med medarbejdere fra Center for Cybersikkerhed og Digitaliseringsstyrelsen.