Danske universiteter ligger inde med værdifuld viden og oplysninger, som gør dem til attraktive mål for både fremmede stater og cyberkriminelle. Det vurderer Styrelsen for Samfundssikkerhed i en ny trusselsvurdering, der beskriver cybertruslen mod universitetssektoren i Danmark.

 

Både i udlandet og i Danmark har der de seneste år været eksempler på cyberangreb rettet mod universiteter. Universiteter kan være særligt udsatte, fordi de dels arbejder med forskning, som kan have høj værdi, og dels har tradition for åbenhed. Denne åbenhed betyder, at universiteterne ofte har en meget bred potentiel angrebsflade.

 

Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderer, at truslen fra cyberspionage mod danske universiteter er meget høj. Denne trussel udspringer især fra fremmede stater, herunder især Rusland og Kina.

 

Truslen fra cyberkriminalitet mod danske universiteter er ligeledes meget høj. Cyberkriminelle kan forsøge at gøre systemer utilgængelige gennem ransomware-angreb, og kriminelle kan også stjæle data og forsøge at afpresse universiteterne ved at true med at lække data.

 

Danske universiteter har også været mål for cyberaktivistiske DDoS-angreb, hvor hjemmesider midlertidigt er blevet gjort utilgængelige. Det er nu en del af normalbilledet, og truslen fra cyberaktivistiske angreb vurderes derfor som høj.

 

Truslen fra destruktive cyberangreb mod universiteterne er ligesom for de øvrige dele af det danske samfund middel. Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderer, at truslen især kan komme fra Rusland som del af landets mulige brug af hybride virkemidler for at forsøge at påvirke befolkningen i europæiske NATO-lande.