Cybertruslen
Lister
Cybersikkerhedsrådet åbner den nationale cybersikkerhedsmåned med et webinar fredag den 1. oktober. Deltag og få ”hands on viden” og konkrete værktøjer til at styrke cyber- og informationssikkerheden.
Fredag den 1. oktober kl. 9.30 – 14.00 skyder Cybersikkerhedsrådet den nationale cybersikkerhedsmåned i gang med webinaret ”Kort og konkret om cybersikkerhed”. Alle interessede er velkomne.
Webinaret holdes i to dele: Første del kl. 9.30-11.30 er især for virksomheder og myndigheder. Bliv blandt andet klogere på cybersituationsbilledet i Danmark og få konkrete råd til, hvordan man sikrer logning i it-systemer, kontrol med systemadgange og efterlevelse af tekniske minimumskrav.
Anden del afholdes kl. 12-14 og henvender sig især til organisationer, der helt eller delvist arbejder med at undervise i eller hjælpe borgere med it-sikkerhed, for eksempel biblioteker, borgerservice og it-undervisere. Bliv blandt andet klædt på med den nyeste viden om identitetstyveri, og hvordan borgere kan få hjælp til at forebygge det. Få inspiration og værktøjer til at lave stærke kodeord og bliv bedre til at guide borgere i at undgå digitale fælder ved nethandel.
Journalist og kommunikationschef i Dansk IT, Kim Stensdal, vil som moderator lede deltagerne godt igennem programmet.
Se hele programmet nedenfor.
Webinaret er gratis og åbent for alle.
Del 1: Cybersikkerhed i virksomheder og myndigheder
Del 2: Formidling af cybersikkerhed
Del 1 | Cybersikkerhed i virksomheder og myndigheder |
---|---|
09:30 |
Velkommen til første del Formandskabet for Cybersikkerhedsrådet byder velkommen |
09:35 |
Keynote: Cybersituationsbilledet i Danmark David Ladd, Sr. Director of Threat Intelligence Program Management, Microsoft Threat Intelligence Center |
10:00 |
Cyberkompetencer i bestyrelser – hvorfor og hvordan? Kirsten Hede, Projektdirektør for cyber, Bestyrelsesforeningen I kernen af enhver forretningsmæssig beslutning er styring og afvejning af risici. Jo mere digitale virksomheders produkter og infrastruktur er, jo mere sårbare er de over for cyberangreb. Derfor skal der stilles skarpt på cyber- og informationssikkerhed i bestyrelseslokalet. |
10:20 |
En threathunters bedste råd om logning Kenneth Bjerregaard Jørgensen, Threathunter, EnergiCERT God logning er forudsætningen for at vide det - og vide, hvordan du skal reagere - hvis en hacker har fundet vej ind i dit system. Threathunter Kenneth Bjerregaard Jørgensen giver dig sine bedste råd til god logning i it-systemer. |
10:35 | Pause |
10:40 |
Basal cybersikkerhed for SMV’er Eva Elisabeth Roland, specialkonsulent, Erhvervsstyrelsen Ved at følge syv grundlæggende råd om cybersikkerhed, kommer du langt med at beskytte virksomheden mod hackerne. |
10:55 |
Forebyg ransomware med fokus på systemadgange og brugerkonti Peter K., chef for Situationscenteret, Center for Cybersikkerhed |
11:10 |
20 tekniske minimumskrav – en status Thomas Holmstrøm Frandzen, chefkonsulent, Digitaliseringsstyrelsen Med den nationale cyber- og informationssikkerhedsstrategi fra 2019 blev det besluttet, at de statslige myndigheder skal efterleve en række tekniske minimumskrav for at sikre et højt fælles sikkerhedsniveau i staten. Digitaliseringsstyrelsen har i 2021 taget temperaturen på, hvordan det går med efterlevelse af kravene. |
11:25 | Moderator runder første del af |
Del 2 | Formidling af informationssikkerhed |
---|---|
12:00 |
Velkommen til anden del Formandskabet for Cybersikkerhedsrådet byder velkommen |
12:05 |
Keynote: Påvirkning af vaner og adfærd Torben Clausen, direktør, Operate |
12:30 |
It-kriminalitet – LCIKs kortlægning Kresten Thye Munksgaard, sektionsleder for forebyggelse og analyse, Politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk kriminalitet Indblik i LCIKs kortlægning af hvilke former for it-relateret kriminalitet, danskerne anmelder. Hvad kan vi lære, og hvordan kan borgere hjælpes? |
12:45 |
Identitetstyveri – indsigter, faldgruber og forebyggelse Marie Wessel, kontorchef for cyber- og informationssikkerhed, Digitaliseringsstyrelsen De største faldgruber i forbindelse med identitetstyveri og læringer fra Digitaliseringsstyrelsens nye hotline – hvilke mønstre kan vi se? Hvad skal borgere oplyses om for at undgå identitetstyveri, og hvad hvis skaden er sket? |
13:05 | Pause |
13:10 |
Kodeord – hjælp borgerne til at blive kodestærke Julie Brogaard Schytz, chefkonsulent, Digitaliseringsstyrelsen Vi kan blive meget bedre til at bruge stærke kodeord – og til ikke at genbruge eller dele dem. Hvordan kan man arbejde med at kommunikere vigtigheden, og at der findes gode teknikker? |
13:30 |
Nethandel - #heltsikkert Maj Weise Christiansen, kommunikationsmedarbejder, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Vi handler mere og mere online, og der er flere digitale svindlere – hvor falder borgerne i fælden, og hvordan kan der arbejdes forebyggende med oplysning og vejledning? |
13:45 | Moderator runder anden del af |
Cybersikkerhedsrådet rådgiver regeringen om, hvordan den digitale sikkerhed styrkes og bidrager til videndeling mellem myndigheder, erhvervsliv og forskningsverden. Rådet byder desuden ind med udvikling af cybersikkerhedskompetencer.
Cybersikkerhedsrådet er sammensat af medlemmer fra erhvervslivet, myndigheder, forbrugersiden og forskningsverdenen. Medlemmernes faglighed spænder bredt, og rådet har dermed både strategiske, juridiske og teknologiske kompetencer. Cybersikkerhedsrådet har et delt offentligt-privat formandskab.
Cybersikkerhedsrådet består af 21 medlemmer, som er udpeget for en toårig periode fra 2022-2023.