[Oprindeligt publiceret af Center for Cybersikkerhed]

Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed (CFCS) deltager som taler på konferencen og fokuserer i et af sine spor på, hvilke farer der kan true branchen.

"Det er et vilkår i dag, at højteknologiske virksomheder er mål for industrispionage, og det er en trussel som virksomheder skal have med i deres risikovurdering.It-revisoren spiller hér en aktiv rolle i at sikre, at de relevante cybertrusler er med i virksomhedens risikovurderinger og beredskabsplaner", siger afdelingschef Thomas Kristmar, der er en af CFCS’ talere på konferencen.

"På sikkerhedsfronten har revisionsbranchen naturligt nok været optaget af kundernes rettighedsstyring, standarder og krav, men der er en tendens til, at angriberne også går efter underleverandører til virksomheder. I det lys, er konsulentvirksomheder og it-revisorer selv et muligt mål for angreb. Derfor bør branchen også se indad og vurdere, om de beskytter kundernes informationer tilstrækkeligt".

 

Cyber bliver et nyt domæne i militære konfrontationer

Et andet af CFCS’ spor på konferencen er cyberdomænets rolle i tilfælde af krig. Selv om revisorhvervet ikke traditionelt knyttes til krigens frontlinjer, vil et målrettet angreb fra fjendtlige stater udmærket kunne starte med at lamme de samfundsvigtige systemer. Det stiller øgede krav til it-beredskabet.

"Fjendtlige stater opbygger kontinuerligt kapacitet inden for andre landes infrastruktur. Et kompromitteret revisionssystem kan her bruges til at bombardere Danmark på de indre linjer med nettrafik", siger den cyberekspert, som CFCS sender til konferencen.

Opmærksomhed om cyberkrig er specielt relevant i denne tid, hvor NATO for nyligt har anerkendt cyberområdet som militærdomæne på højde med krig til vands, lands og i luften.        

Sikkerhed & Revision 2016 afholdes 1-2. september på Scandic Copenhagen, find programmet på: http://www.fsr.dk/sikkerhed