Phishing udgør en vedvarende og alvorlig trussel mod alle myndigheder, virksomheder og borgere i Danmark. Mængden af phishingmails er så stor, at mange organisationer oplever daglige forsøg på kompromittering.

Hvis du vil hjælpe CFCS med det nationale overblik på phishingområdet, kan du indberette phishingmails til CFCS på phishing@cert.cfcs.dk.


Ved at indberette phishing, hjælper du CFCS i afdækningen af større phishing-kampagner som led i vores løbende nationale overblik over cybertrusler og bidrager dermed til CFCS’ overordnede opgave med at beskytte dansk kritisk infrastruktur. 

Vi foretager ikke særskilt, manuel behandling af de enkelte mails, men indberetningerne indgår i en maskinel analyse. Derfor skal man være opmærksom på, at man i udgangspunktet ikke vil modtage yderligere opfølgning på indberetninger af phishing-mails.

 

Det bemærkes, at du kan anmelde strafbare forhold til politiet. Du kan læse mere om muligheden for at anmelde phishing til politiet på www.politi.dk, herunder om muligheden for at foretage en digital anmeldelse via "Anmeld økonomisk svindel på nettet". Det er desuden muligt at tippe politiet via https://politi.dk/kontakt-politiet/tip-politiet.


Hvis du vil vide mere om truslen fra phishingangreb, kan du læse CFSC’ trusselsvurdering, som beskriver, hvad phishing er, samt vores vejledning i, hvordan man kan beskytte sig selv og sin organisation bedst muligt.



 

Sidst opdateret 3. maj, 2024 - Kl. 13.30