Der sejler årligt omkring 70.000 skibe gennem de danske stræder. Mange af disse er dybgående tankskibe til og fra Østersøen. Det gør de danske farvande til nogle af de mest trafikerede i verden.

 

En række tjenester, der tilsammen kaldes hjælpemidler til navigation, støtter navigatører og skibe med at sikre en høj sejladssikkerhed gennem farvandene til gavn for sikkerhed og miljø.

 

Cyberangreb mod de organisationer og systemer, som leverer hjælpemidlerne, kan potentielt forstyrre driften, ligesom data kan blive stjålet. I værste fald kan cyberangreb mod systemerne påvirke skibsfarten og sejladssikkerheden i de danske farvande.

 

Denne trusselsvurdering har til formål at give danske myndigheder og operatører af hjælpemidler til navigation indsigt i de cybertrusler, som er rettet mod dem. Vurderingen supplerer trusselvurderingen mod søfart og havne samt trusselsvurderingen mod skibes operationelle systemer.

 

  • Udgiver

    Center for Cybersikkerhed

  • Udgivelsesdato

    24. november, 2022

Hent publikation