Cybertruslen mod IoT-enheder

Enheder kobles til internettet som aldrig før. Mange biler, elpærer, fjernsyn og lignende er i dag "smarte", idet de indeholder og styres af indbyggede computere. Når disse smarte enheder kobles til internettet, f.eks. for at give brugeren adgang til nye funktioner, betegnes de som Internet of Things-enheder (IoT-enheder).

IoT-enheder er blandt andet populære på arbejdspladsen. Det skyldes, at de gør hverdagen lettere. Ved at koble enhederne til internettet kan man eksempelvis tjekke videoovervågningen hjemmefra, og gennem mødelokalets konferenceudstyr kan kollegaer holde møder sammen, selvom de opholder sig vidt forskellige steder. Desuden kan printeren hurtigt fikses af virksomhedens it-leverandør gennem fjernadgang. Fordelene ved IoT-enheder er mange.

Men brugen af IoT-enheder medfører også en betydelig sikkerhedsrisiko. IoT-enheder er nemlig ofte dårligere beskyttede end almindelige computere. Og ligesom almindelige computere kan IoT-enheder også blive ramt af cyberangreb fra ondsindede hackere. Hackerne kan for eksempel kigge med på dit overvågningskamera eller udnytte en sårbar brandalarm til at stjæle sensitive data fra dit netværk. Med IoT-enhederne følger således en cybertrussel, som brugeren må forholde sig til.

Denne trusselsvurdering beskriver cybertruslen mod IoT-enheder. Det gør den dels ved at vurdere sandsynligheden for cyberangreb mod IoT-enheder i Danmark. Og dels ved at beskrive truslens karakter, såsom hvordan hackere typisk angriber IoT-enheder og med hvilke formål. Trusselsbilledet viser overordnet set, at truslen mod IoT-enheder er MEGET HØJ, samt at det er meget sandsynligt, at IoT-enheder i Danmark vil blive ramt af forsøg på cyberangreb.