Behovet for at sikre data og informationer i transit over åbne netværk gennem anvendelse af krypteringsteknologi har været relevant længe før internettets udbredelse.

 

I dag, hvor internettet anvendes af såvel private, myndigheder og private organisationer, er behovet blevet endnu mere relevant. I den sammenhæng er anvendelsen af Transport Layer Security (TLS) protokollen meget udbredt. Der er kan dog for mange være udfordringer i at træffe de rette valg af TLS-parametre for anvendelsen af eksempelvis certifikater, krypterings- og hash-algoritmer. Hvilke parameterværdier skal og kan man anvende sikkert, og hvilke bør man holde sig fra, fordi de teknologisk allerede er forældet?

 

Retningslinjerne for TLS kan give de nødvendige svar i den sammenhæng. Publikationen henvender sig primært til personer, der skal fastlægge sikkerhedskrav til brugen af Transport Layer Security (TLS). Det kan eksempelvis være i forbindelse med anskaffelse af TLS-baserede systemer og -tjenester eller ved konfiguration eller revision af samme.

  • Udgiver

    Center for Cybersikkerhed

  • Udgivelsesdato

    11. november, 2022

Hent publikation